Ørnevang Børnehus
Hverdagen på Pingvinstuen |
|
Jeg er nu begyndt i Vuggestue: ”Jeg lærer Vuggestuens hverdag at kende og er en del af et nyt fællesskab”. På Pingvinstuen er de yngste børn i alderen 0 - 2 1/2 år. Vi holder samling hver dag kl 9, hvor børnene får brød, frugt/grønt og vand. Til morgensamling har vi en kuffert med rim, remser, en bog, billeder og fokusord, som bliver skiftet ud hver anden måned. Kufferten kommer på skift med børnene hjem. Efter samling har vi forskellige aktiviteter: Legeplads, ture ud af huset, rytmik, kreativt værksted. Fredag holder vi fællessamling med resten af Børnehuset. Til frokost kl 10.45 sidder vi i mindre grupper, 1 voksen og 3-4 børn ved hver vores bord. Børnene henter selv kop, tallerken og bestik på rullebordet, smører selv rugbrød (dem som kan) og vælger pålæg.
Efter frokost er det sovetid for de børn, som ikke sover formiddag og eftermiddags lur. Børnene tager så vidt muligt selv tøjet af og henter deres sove madras.
Efter sovetid spiser vi brød, frugt og vand/mælk. Alt efter vind og vejr går vi derefter på legepladsen. |
|