Solskin giver lys, varme, godt humør og D-vitamin til kroppen. Solen kan desværre også give solskoldninger og skader i huden, som øger risikoen for at udvikle kræft i huden senere i livet. Derfor er det vigtigt, at nyde solen med omtanke.
Vi vil gerne i samarbejde med jer forældre medvirke til, at børnene lærer, at beskytte sig mod solens stråler. Vi tjekker hver dag UV-indekset, der fortæller, hvornår man skal passe på solens stråler. Når UV-indekset er 3 eller mere, skal vi passe særligt på. I linket til højre kan I læse vores Solpolitik og, hvad vi forventer af jer, og hvad I kan forvente, at vi gør i Ørnevang Børnehus.
Forældre:
- Smører Jeres barn/børn ind i solcreme hjemmefra om morgenen inden I afleverer barnet i vuggestuen eller børnehaven
- Hvis I skulle have glemt at smøre jeres barn ind hjemmefra om morgenen kan i smøre dem ind i vores solcreme, inden i går på arbejde
- Medbringer solhat, gerne med en god skygge. Kasketter kan ikke anbefales, da de ikke giver beskyttelse til nakke, hals og ører
- Giv jeres barn tynde bukser og langærmede bluser/skjorter på som dækker så meget af huden som muligt
- Taler med Jeres barn om, hvorfor det er vigtigt at beskytte sig mod solens stråler og hvordan
Personalet:
- Taler med børnene om, hvorfor det er vigtigt, at beskytte sig mod solens stråler og hvordan
- Vi har sat solsejl op over sandkassen
- Vi har indrettet flere skyggesteder på legepladsen, hvor børnene kan lege
- Vi sidder indenfor eller i skyggen, når vi spiser sammen med børnene
- Vi smører alle børnene med solcreme de steder på huden, hvor tøjet ikke dækker, inden de kommer ud ved middagstid (når UV-indekset er over 3)
- Sørger for, at der i både vuggestue og børnehave er solcreme til rådighed som både forældre og vi kan bruge (solcremen står i garderoben)
Vi håber med denne solpolitik og med fælles indsats, kan undgå at børnene bliver solskoldede og at børnene kan få glæde af solen og sommeren.
Læs mere om solbeskyttelse og børn hos Kræftens Bekæmpelse ”Skru ned for solen” i linket til højre.
|
Politik for Solbeskyttelse
”Skru ned for solen”

|