Ørnevang Børnehus
Hverdagsglimt Forår 2020
Hverdagsglimt vinter 2019/2020
Hverdagsglimt efterår 2019
Hverdagsglimt sommer 2019
Hverdagsglimt forår 2019
Hverdagsglimt vinter 2018/2019
Hverdagsglimt efterår 2018
Hverdagsglimt sensommer 2018
Sommerfest juni 2018
CIRKUS var årets tema til vores sommerfest i Børnehuset. Børnene har i tre uger forberedt festen og arbejdet med alle boderne. Børnene har synget, tegnet, malet, klippet og klistret og opførte cirkus numre som linedansere, modige børn gennem ildringe og var stærke børn, der løftede tunge vægtstænger. Alle familier medbragte dejlig mad til vores fælles buffet og børnene samlede stempelmærker i deres turpas. En dejlig sommerfest på legepladsen i det skønne sommervejr.
Sommerfest juni 2018
Traditioner i Børnehuset 2018
Hverdagsglimt 1. halvår af 2018
Plantedag med "Bedste", 24. maj 2018
Plantedag med "Bedste"
Børnene fik besøg af "Bedste" og har plantet blomster, grøntsager, frø, krydderurter og frugtbuske i blomsterkrukker, højbede kapillærkasser og på legepladsen. Alle planter blev efterfølgende vandet af børnene. "Bedste" medbragte både planter og kager. TAK fordi I har tilplantet legepladsen SÅ flot og medbragt dejlig kage. Nu glæder vi os til at smage og dufte til planterne, når de er klar til at blive høstet
De tre Bukke Bruse forår 2018
De ældste børn Uglebørnene har i foråret arbejdet med de "Tre Bukke Bruse" sammen med Allerød Bibliotek. Vi har læst, sunget, leget, tegnet eventyret og har spillet historien på broen i Geddemosen og på kulissen på Biblioteket. Vi er derudover pilotinstitution for digitalt legetøj og har arbedet med det i forløbet med "De tre Bukke Bruse" både i Børnehuset og på biblioteket.
De tre Bukke Bruse
De tre Bukke Bruse
Insekthotel 2018
Insekthotel
De ældste mellemgruppebørn har arbejdet med insekthotellet, som er bygget af Glad Service. Børnene har malet hotellet og fyldt det med naturmaterialer, som insekterne kan bo i. Hotellet er opstillet ved Allerød Bibliotek, hvor børnene blev modtaget med sang og musik.
Insekthotel på Allerød Bibliotek
Uglerne laver "Kylling i karry med grøntsager" til alle i Børnehuset
Uglerne laver mad januar 2018
Uglestuen købte ind til "Kylling i karry med revet squash og gulerødder" og hjalp hinanden med at finde alle varene i butikken. Vi gik tilbage til Børnehuset og skrællede 6 kg gulerødder og kogte 8 kyllinger. Dagen efter fortsatte vi med at skære porrer, rive squash og gulerødder. Vi hjalp hinanden med at fylde skåle med revet gulerod, rosiner, ananas og kokosmel og servede lækker "Kylling i karry" med brune ris til alle børn og voksne i Børnehuset - 80 ialt. Det smagte skøøøønt.
Cirkus med "Det flyvende kuffertcirkus" januar 2018
Cirkus januar 2018
De ældste børn fra Ugle, Papegøje- og Mågestuen skabte i løbet af dagen en fantastisk Cirkusforestilling sammen med Søren fra "Det flyvende kuffertcirkus". Børene lærte cirkusdicipliner som akrobatik, balancere, jonglering, gå på glasskår og ligge på søm. De øvrige børn bagte flotte cirkuskager til eftermiddagens cirkusforestilling for Børnehusets familier.
Cirkus med "Det flyvende kuffertcirkus"
Snevejr i december 2017
Kælketur på legepladsen
Samarbejde om en snemand
Jul i Børnehuset 2017
Jul i Børnehuset 2017
Jul" "er en af vores faste traditioner. Vi begynder julen med at hente materiale i skoven til juledekorationer, som børnene laver og tager med hjem. Vi får besøg af nisser, der ofte driller hjemme hos børnene. Til samling synger vi julesange, tænder julelys og hører om nissernes besøg. Igen i år kom "Cirkus Nissesjov" på besøg, som vi så i fællesrummet sammen med Skovvang Børnehus. Vi køber ind og laver mad til børnejulefrokost, hvor vi synger julesange. De ældste børn besøger Frederiksborg Slotskirke og hører præsten fortælle historien om Lucia. Den 13. december opfører Uglebørnene Lucia for Skovvang Plejecenter om formiddagen og om eftermiddagen for børnenes familier, hvor der blev serveret Luciaboller bagt af de mellemste børn. Børnenes egne nisser pynter fællesrummet i december og inden jul spiser vi risengrød og danser om juletræet, som er fint pyntet med vores håndklippede julepynt. Måske kommer der en "hemmelighed" med hjem
Uglebørnenes Lucia
Mosekonens bryg, september 2017
Mosekonenes bryg med Stine Michel
I Børnehuset har vi hørt "Mosekonens bryg" med Stine Michel på cd og fik besøg af Skovvang Børnehus for at opleve liveoptræden af Stine Michel og Jan Rørdam
Mosekonens bryg
Hverdagsglimt 1. halvår 2017
Æbletræet fældes på legepladsen
Hverdagsglimt 2. halvår 2017
Madpakke-tur til Cirkus juli 2017
Madpakke-tur til Cirkus
Alle børn gik afsted "hånd i hånd" med rygsæk, madpakke og drikkedunk. Vi passer på hinanden, når vi færdes i trafikken og kørte med bus 335 til Allerød Gymnasium. Herfra gik vi hen til Cirkuspladsen, så store og små heste, dromedarer, elefanter, hunde og et kæmpe cirkustelt. Vi spiste vores mad på græsset i det dejlige solskinvejr og gik tilbage til bussen og kørte hjem til Børnehuset
Madpakke-tur til Cirkus
En sommerdag i juli 2017
En sommerdag i juli
Vi nød det dejlige sommervejr på legepladsen, puslede sæbebobler, løb efter sommerfugle og tændte bål. Her varmede vi kyllinge- og grøntsagssuppe og nød vi kunne spise udefor. Alle børnene spiste med stor appetit
Gilleleje strand juli 2017
Gilleleje strand
Alle børnene har været på tur til Gilleleje stand. Vi kørte med bus nr. 335 til Hillerød Station og fortsatte med toget til Gilleleje. Herfra vi gik ned til standen og spiste vores medbragte madpakker og legede på standen og i vandkanten. En dejlig sommerdag i smukke Danmark
Legeplads "Posen" i Hillerød juli 2017
Legeplads "Posen" i Hillerød
De yngste børn har været afsted på tur og kørte med bus nr. 335 til Hillerød. Herfra gik vi ned til legeplads "Posen" ved Slotssøen og legede på den fine naturlegeplads. Vi spiste vores medbragte madpakker og fortsatte med at lege, inden vi køret med toget tilbage til Allerød og gik hjem til Børnehuset.
Børnejazz i København juli 2017
Børnejazz
Børnene gik afsted hånd i hånd med rygsæk på. De havde madpakker, drikkedunk, regntøj og det gode humør med. Vi tog bus 335 til Allerød station og kørte med S-tog til Flintholm og tog metro videre til Lindevang. Vi gik hen til Lindevangsparken og da vi ankom, fandt vi madpakker frem, spiste frokost og var derefter klar til at høre musik og historie med Ninos de Cuba. Vi sang, dansede og havde en dejlig dag med børnejazz, inden vi kørte hjem med metro og S-tog.
Ninos de Cuba
Cowboy- og indianerdag 1. fredag i juli 2017
Cowboy- og indianerdag
Børnene har købt ind til fælles bålmad. De har også bagt burgerboller, snittet grøntsager og formet fars til bøffer, der blev stegt på vores bålplads. Inden vi spiste maden udendørs, sang vi indianer- og cowboysange og børnene blev malet som cowboys og indianere.
Børnenes litteratursti forår 2017
Børnenes litteratursti
Uglebørnene har arbejdet med bogen "Da Carl næsten sov i telt" og har malet denne smukke bænk sammen med kunstneren Ole Grøn.
Følg børnenes proces med bogen "Da Carl næsten sov i telt"
Se også Allerød Bibliotek og her løftes Ørnevang´s bogbænk ned fra Biblioteket
Sommerfest juni 2017
Sommerfest
Børnene har i tre uger på tværs af stuerne arbejdet med forberedelserne til årets sommerfest. Vi mødtes hver morgen og sang årets sommerfest sange og hjalp hinanden med at forberede alle boderene. Her har børnene tegnet, malet, klippet og klistret. På festdagen blev alle boderne stillet op og børnenes gæster ankom gennem velkomstporten og fik udleveret et turpas til et stempel fra hver bod.
Børn og forældre til sommerfest. Lone og vores formand byder velkommen inden flaget hejses og børnene synger "Sommerfestsangene". Derefter åbner boderne og i fællesrummet venter den dejligst buffet med mad fra alle familier.
Plantedag med "Bedste", maj 2017
Plantedag med "Bedste"
Børnenes bedsteforældre blev inviteret til "Plantedag med Bedste" en dejlig forårsdag i maj. Inden besøget børnene bagt kage og vi havde indkøbt pottejord og fundet plantekrukker frem. Da "Bedste" ankom, plantede børnene deres egen blomst sammen med "Bedste" og efter planterne var blevet vandet, blev der serveret kaffe, the, saft og kage, som mange bedsteforældre også havde med. Vi vander nu blomsterne, spiser frugterne og grøntsagerne og nyder alle de flotte farver på legepladsen
Skovuger, forår 2017
Pingviner, Måger og Papegøjer i skoven
Børnene fra Pingvin-, Måge- og Papegøjestuen er sammen i skoven i Tokkekøb Hegn. Børnene har rygsæk, madpakke og drikkedunk med og nyder naturen og dyrene i skoven. Skoven udforskes og skaber gode rammer for børnenes leg og nysgerrighed. Børnene har været afsted i løbet af to uger og sluttede begge uger af med at købe ind til mad og lave suppe og pizza på vores båplads
Uglerne i skoven
Børnene fra Uglestuen var i skoven ugens fire første dage og gik over til skoven i Tokkekøb hegn og kørte med bus til "Karens Bøg" ved Brødeskov. I løbet af ugen købte vi ind, så vi fredag kunne lave en skøn kylling-og grøntsagssuppe på vores bålplads. Børnene tilberedte maden og spiste med stor velbehag.